Cart / 0 Items
Image of ULD Spindedag 8/10 2023
kr400,00 — Sold out

ULD Spindedag 8/10 2023

Har du aldrig spundet før, og gerne vil prøve og lære det, er dette begynderkursus for dig.

Du inviteres hermed til ulddag med kartning, spinding og tvinning af uld til garn i mit værksted søndag 8/10
2023 kl. 11.00-15.00

Vi skal arbejde med råulden fra danske lokale får og karte med håndkarter og spinde med håndten. Til sidst vil vi tvinde vores garn med håndten til tvundet 2 trådet garn. Måske når vi også lige at prøve at karte flerfarvet uld til artyarn på kartemaskine og spinde på rok, så vi kan se og føle magien ved at lave sit eget garn.

Vi skal bruge forskellige gamle historiske teknikker fra landbokvindens tid til at karte tøjer, håndspinde fra tøjerne og tvinde det håndspinde garn sammen med håndten. Vi skal lege, bruge fantasien og eksperimentere med uld og de forskellige muligheder for håndkartning og z-spinding og s-tvinding med håndtenen.

Jeg sørger for råuld fra Spælsau og Gotlænder, karteflor af silke, silke/merino og silke/cashmere, karte- og spinderedskaber, kaffe, the og en hjemmebagt bolle med ost.

Alle får ca. 50-100 gram råuld og 25 gram silke/cashmere til anvendelse på kurset - og med hjem. Hvis du vil have mere uld, silke, garn mm, kan du selvfølgelig købe i værkstedet på dagen til en god pris.

Medbring varmt tøj, da vi arbejder i mit værksted - der er varme på, men der kan være køligt. Medbring evt. dine egne håndkarter og din egen håndten, samt en pose til at have din uld og dit garn i med hjem.

Kurset er et "hands-on" kursus uden papirer, så hvis du vil tage noter, må du gerne tage din egen notesbog med.

Vi vil være en lille gruppe på cirka 3-4 personer ialt. Er der færre end 3 tilmeldte aflyses dagen.

Når du har tilmeldt dig og betalt, vil du få en mail med mere info om dagen.

Adresse: Hvidovre Boulevard 16, 2650 Hvidovre.

Kh Charlotte 🍃🌸🍃