Al Dansk Østersøuld hos By C Gundersen er naturfarvet eller plantefarvet, enten ved klassisk plantefarvning, effektfarvning eller solfarvning.
Udover at være håndværk og design lærer, har vores grundlægger, Charlotte Gundersen deltaget i flere plantefarvningskurser hos dygtige og professionelle plantefarvere i Danmark, heriblandt G-uld.
Klassisk plantefarvning, effektfarvning og solfarvning er stort set samme proces med de samme materialer, hvor man anvender planter til at farve garn, uld, tekstil, animalske fibre og vegetabilske fibre.
Med klassisk plantefarvning farver man i en gryde med varmen fra el eller gas. Man varmer en farvesuppe op i en gryde, putter de forbejsede fibre i, og varmer det op ved høj varme i kort tid ca. en time. Altså høj varme og kort tid. Denne teknik kan du lære, hvis du fx køber bogen: En farverig verden hos G-uld.
Effektfarvning minder meget om klassisk plantefarvning, idet man farver i en stor opvarmet gryde. Teknikken består i, at man istedet for at have farvesuppe i gryden farver forskellige effekter på fibre eller stof med planter med forskellige fixeringsteknikker. Disse teknikker kan du lære, hvis du køber en opskrift til effektfarvning. Se under produkter.
Med solfarvning farver man i et glas med solens varme. Man kan solfarve på flere måder og med flere forskellige teknikker. Den mest almindelige er at putte farvemateriale, bejse og fibre og vand i et glas og lade det stå i glasset i solens stråler over tid fra 3 dage til 3 uger afhængig af hvor kraftig en farve msn vil have. Altså lav varme og lang tid. Denne teknik kan du lære, hvis du køber en opskrift til solfarvning. Se under produkter.