“AKAL” Sjal, strikkeopskrift
AKAL-sjalet er lavet specielt til 2021 samstrik af strikkedesigner Pia Trans fra https://fiftyfabulous.dk/vare/dansk-opskrift-paa-akal-sjalet/
Sjalet er strikket op i den rå, lækre østersøuld, som kaldte på et råt og rustikt sjal uden for mange flæser eller yndigheder. Derfor er sjalet strikket i retriller, kombineret med edderkoppe-hulmønster – og det er stort nok til, at det både kan bruges om halsen og om kroppen. Eneste pynt på det rå sjal er den afsluttende tofarvede ribkant, som er strikket i en blid kontrast.
Det er et nemt sjal at strikke, og derfor et godt bud på efterårets TV-strik – eller et første sjalsprojekt, for en som måske ikke er så rutineret i hulmønstre.
Mål: 235 x 87 cm efter udspænding (se målskitse bagest i opskriften)
Garnforbrug: 300 gr DK vægt, løbelængde ca. 270 meter pr. 100 gr i bundfarven og 20 gr tilsvarende garn i en kontrastfarve
Eksemplet er strikket i Dansk Østersøuld med kontrast i en lille rest.
Pinde: Pind 5 mm, helst en rundpind, da du på et tidspunkt får temmelig mange masker på pinden.
Strikkefasthed: 15 m x 20 rk i retriller efter udspænding = 10 x 10 cm. Strikkefasthed er ikke så vigtigt i et sjal – du skal hellere vurdere, om du kan lide det materiale du skaber!
Dette sjal er virkelig nemt at gøre større eller mindre, så hvis din strikkefasthed gør det enten for stort eller for småt, er det nemt at tilrette størrelsen.