"Trolde" filtede hjemmesko, børn, hækleopskrift
Hækleopskrift til hæklede hjemmesko til børn, som filtes til den rigtige størrelse efter hækling.
Størrelser: 2-3 år/str. 23-24. (3-4 år/ str. 25-27). 4-5 år/str. 27-31. (6-8 år/str. 31-34.) 10-12 år/str. 34-37.
Vejledende hæklefasthed: 10x10 cm= 13 stangmasker x 7 rækker.
Vejledende nål: Hæklenål 4,5.
Materialer: 120g Atlanterhavsuld (Eng. Pelsuld) (240g til str. 34-37) med løbelængde 150m/120g (se garnalternativer på min blog her: http://bycgundersen.blogspot.dk/2018/03/har-du-en-rest-garn-kan-du-hkle-et-par.html)
Alternativ: Hæklenål 5,5 med garn med løbelængde 100m/100g
Hjemmeskoene hækles i 100% uld, som ikke kradser, når skoen er filtet.
Hjemmeskoene er designet og hæklet ud i et stykke og på en måde, så du undgår grimme og stramme sammensyninger. Derved bliver hjemmeskoen smuk og simpel med et flot helhedsudtryk og uden irriterende sammensyninger i fx tå og hæl.
Når du har bestilt, får du hækleopskriften i direkte download.
NB: Den smalle model er til lange meget smalle børnefødder.